Viser opslag med etiketten Skære kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skære kager. Vis alle opslag
lørdag den 17. december 2022
Chokolade bar
Chokoladebar med mørk skal, fyldt med marcipan og nougatknas.
Chokoladebar med skal af mørk chokolade, fyldt med nougatknas, karamel og krokant.
Chokoladebar med mørk skal, fyldt med marcipan med brombærlikør og sylt.
Chokoladebar med mørk skal, fyldt med karamel og pebermyntecreme.
søndag den 15. juli 2018
Sarahs hindbærsnitter
Sarahs hindbærsnitter
6-10 stk.
1 vaniliestang
70 gr. Flormelis
150 gr. Smør, blødt.
ca. 250 gr. Mel
1/2 dl. Vand.
Korn fra vaniljestang masses i lidt sukker, og blandes med resten af sukker, smør og mel. Til sidst samles dejen med vandet. Ligges på køl i en 1/2 times tid.
Rulles ud ca. 4 min tykkelse, og skæres i 2 rektangler, små snittes med små snit så luften kan komme fra dejen.
Bages i 9-12 min. i en 200 grader varm ovn.
Pund til pund Kage
Lige dele af alt, nemmere bliver det ikke at huske😊
Stor rund springform:
275 gr. Smør, blødt
275 gr. Sukker
275 gr. Æg (ca. 4-5 æg)
275 gr. Mel
275 gr. Rabarber eller anden frugt.
Pisk smør og sukker sammen og pisk et æg i af gangen, vend mel i og tryk til sidst den skåret frugt i dejen.
Bages i 25-30 min ved 200 grader.

Lækker Snasket Chokoladekage
Lækker Snasket Chokoladekage
2æg
300 gr. Sukker
250 gr. Mel
1 tsk. Natron
1 tsk. Bagepulver
6 spsk. Kakao
1/2 tsk. Salt
250 gr. Smeltet Smør
2 1/2 dl. Vand eller mælk.
Æg og sukker piskes hvidt, tørdelene blandes og sigtes i æggemassen. Smør smeltes med vand eller mælk, og hæld det forsigtigt i massen.
Hældes i en form svarende til en 1/2 stor bradepande. Bages i 35-40 min ved 180 grader til der ikke hænger dej ved nålen test.
Vil du have orangesmag, kan du tilføre revet skal af en usprøjtet appelsin og erstatte mælk/vand med appelsinsaft.
Glasur laves af:
2 spsk. Kakao
250 gr. Flormelis
2 tsk. Kanel
2 spsk. blødt smør
1/2 dl. Kogende mælk
røres godt sammen og fordeles over den afkølede kage.
Chokoladekage med kokosglasur
Chokoladekage med kokosglasur
250 gr. Sukker
2 æg
1/2 dl. oliemargarine
225 gr. Mel
3 tsk. Vaniljesukker
3 spsk. Kakao
2 tsk. Bagepulver
2 dl. Mælk
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Rør oliemargarinen i. Bland tørdelene sammen og sigt det i dejen, skiftevis med mælk. Dejen kommes i bradepande (ca. 20*30 cm) beklædt med bagepapir.
Bag kagen i 20 min. ved 180 grader, til der ikke hænger dej fast i nålen testen, holder.
Glasur:
1 tsk. Oliemargarine
2 tsk. Vaniljesukker
1 1/2 spsk. Kakao
50 gr. Kokosmel
1/2 dl. Mælk
250 gr. Flormelis
Alle dele røres sammen i en skål og smørres på kagen mens den stadig er lun.
Rolade ala den store bagedyst
Rolade ala den store bagedyst
Vi ser altid den store bagedyst og bliver selvfølgelig inspireret til at prøve nye opskrifter. jeg valgte dog her at bruge blåbærsylt som jeg lige havde i køleskabet og lavede kun halvdelen af cremen, da min ikke skulle pyntes men bare være en enkel lækker haps til kaffen søndag.
Opskriften herunder er fra Den store bagedyst, ideen er at bruge det man har og plukke i opskriften som det giver mening.
Start med at lave cremen og marmeladen, som begge skal køle - lav derefter bunden.
Flødecreme med lime og hvid chokolade:
- 1/2 l piskefløde
- 160 g hvid chokolade, hakket
- revet skal af to lime
- 2 blade husblas
Fremgangsmåde:
Udblød husblassen i koldt vand. Varm fløden op til lidt under kogepunktet. Tilsæt husblas. Hæld 1/3 af den varme fløde ned i chokoladen, og rør til det er optaget. Kom endnu 1/3 i og rør igen, tilsæt derefter den sidste tredjedel og rør cremen sammen. Tilsæt den revne limeskal. Sæt cremen på køl. Når cremen er helt gennemkold, piskes den stiv, pas på du ikke pisker så meget, at den skiller eller bliver for fast.
Rabarbermarmelade:
- 300 g rabarber i små tern
- 300 g syltesukker
- 1/4 stang vanilje
- 1 stjerneanis
- saft af trekvart citron og lidt salt
- 2 spsk vand
Fremgangsmåde:
Kog alle ingredienser sammen til marmelade. Sæt til afkøling.
Bunde
- 3 æg
- 2 æggeblommer
- 100 g sukker
- 90 g mel
- 10 g kakaopulver
Fremgangsmåde:
Pisk æg og blommer med sukkeret til en luftig, fast skum. Bland mel og kakao sammen og sigt det ned i skummet og vend det forsigtigt sammen. Smør dejen tyndt ud på smurt bagepapir drysset med sukker. Bag ved 200 c til den har sat sig. Den må ikke blive sprød eller hård i kanterne. Vend den færdigbagte bund ud på et bagepapir drysset med sukker. Bagepapiret i bunden løsnes og lægges over igen.
Samling og pyntning
- 75 g sukker
- 1 dl vand
- 50 g rabarber
- citronsaft, vanilje og skovsyre
Fremgangsmåde:
Skær nogle rabarber i passende stykker til at pynte ovenpå kagen. Kog vand, sukker, vanilje og citronsaft op. Tag gryden af varmen, kom rabarberne i og lad dem trække i lagen. Gentag evt. processen, hvis de er for sprøde, men skal stadig have lidt bid.Smør bunden med marmeladen, derefter noget af cremen. Glat ud med en varm palet, og rul så rouladen.Dekorér rouladen ved at sprøjte resten af cremen hen langs ryggen i et 'dekorativt mønster'. Pynt til slut med de syltede rabarber og skovsyre.
Abonner på:
Opslag (Atom)






