søndag den 17. februar 2019

Happy Valentine

❤️❤️❤️❤️❤️Fine sukkerhjerter❤️❤️❤️❤️❤️

Du skal bruge:
1 1/2 cup sukker
1 cup smør
3 æg
1 tsk vaniliepulver
lidt salt
4 tsk bagepulver
4 cups mel

Dette er en amerikansk opskrift, der er der mål i cups.

Sådan gør du:
Sukker og blødt smør røres lyst og luftigt. Kom herefter et æg i af gangen mens der piskes. Vanilie og salt kommes i og sidst sigtes mel og bagepulver i og dejen samles til en kugle, som lige skal hvile lidt på køl, inden den kan rulles ud og du udstikker den ønskede form. Her selvfølgelig hjerter.

Royal icing er lavet på æggehvider og flormelis, kom 500 gr. flormelis i en skål og kom 2 bæger æggehvider i. Fold flormelis over hviderne og start med at piske let. Når massen har samlet sig piskes i 2-3 min. Så tilføre du din smag, fx. 1 tsk. vanilieessens. Pisk til massen danner små toppe, pas på det ikke bliver overpiskes, for så kommer der for megen luft i. Vi vil jo gerne have en blank og flot glasur.

Nu har du grund basen for din glasur. Som du kan farve i de farver du gerne vil bruge, jeg farvede denne portion i 3 nuancer. Nu skal du lave en som er lidt mere fast til kanten på kagerne og en mere flydende til midten. Brug en vandsprøjte eller en pensel i et glas vand og kom lidt i af gangen. Den tykke skal være så den ikke flyder ud når du har lavet en top. Det kræver lidt tålmodighed. Kom halvdelen i et stykke film, og lav nu den tynde del. Den tynde skal være som honning og den skal flyde ud af sig selv hvis du banker let i bordet med skålen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar