mandag den 16. juli 2018

Kirsebær, kirsebær, kirsebær

Når vi nu har verdens bedste kirsebær lige ude i haven, så er kampen gået ind for at lave de bedste desserter eller kager, hvor kirsebær er en med.

Så Sarah og jeg har lavet en kirsebærsorbet og en kirsebærlagkage og kirsebær i rom, idag.

Kirsebærsorbet er inspireret af Biggerbolderbaking, en side med mange super gode opskrifter lavet af Gemma Stafford. En hjemmeside jeg synes er super hyggelig at se videoer fra og blive inspireret til at afprøve nye opskrifter.

En portion sorbet:
340 gr. udstenede frosne kirsebær (se min video for en nem måde at udstene kirsebær)
70 gr. kondenseret mælk

brug en minihakker eller en blender, men den skal have en god stærk motor, men blev virkelig varm! Kør til du har en ensartet masse, det ser mega lækkert ud, derefter kan du fylde den lækre sorbet i en lille beholder, vi brugte nogle finde papkaffe krus som jeg har fået, det blev super fint. Så er det eller i fryseren, hvor den kan holder sig i op til 5-6 uger.
Lige til en sommeraften....

Kirsebærlagkage:
Sarah synes der skulle lagkage til på sådan en dejlig søndag, så der blev bagt lagkagebunde, lavet en kirsebærcreme og så skal der da også kagecreme i, der sprang vi altså til den gode købte udgave.

Lagkagebunde:
4 æg
150 gr. mel
150 gr. sukker
1 tsk. bagepulver

æg og sukker piskes hvidt og luftigt, mel og bagepulver sigtes forsigtigt i og vendes til en ensartet dej som bages i en springform i ca. 20 min ved 200 grader.
Når den er kold skal den deles til 3 bunde.

Kirsebærcreme:
250 gr. udstenede kirsebær
½ dl. sukker

kirsebærene puttes i en gryde og blendes med en stavblender, koges herefter op med sukker. Afkøles helt i en skål på køl.

2½ dl piskefløde piskes og den afkølede pure vendes i. Det er muligt at tilføje husblas hvis man gerne vil have en mere fast creme. Tilføj så 3blade opblødte blade husblas til den varme pure inden den sættes på køl.

Kirsebær i rom:
Udsten dine kirsebær og fyld et patentglas med kirsebær, tilsæt sukker og fyld op med rom. Luk glasset godt og vend det så alle bakterier dræbes af alkoholen. Vendes jævnligt til al sukker er opløst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar