søndag den 15. juli 2018

Jordbærmousse

Jordbærmousse

250 gr. Jordbær
Sukker efter smag
Vanilje, jeg gemmer altid de tomme stængler i et glas med sukker og koger en af dem med, der er masser af smag tilbage i den. 
Koges op i 5 min. og hældes i en skål, hold lidt saft tilbage i gryden som du kan smelte din husblas i. Resten blendes til en fin pure.
4 blade husblas udblødes i vand.
1/2 dl. Fløde, piskes til let skum.
Varm den tilbageholdte saft op og smelt din husblas heri, vend lidt af pure'en ned i den varme masse og rør godt rundt, hæld derefter den varme del op i den resterende pure, som så vendes forsigtig med fløden, til moussen er ensartet. 
Fyld den i en frysepose eller en stor sprøjtepose, som lukkes med en klips og sættes på køl i min. 3-4 timer. Eller lav den dagen før, så er du på forkant.
Brug moussen som topping til dine cupkager eller fx. i din lagkage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar