søndag den 15. juli 2018

Helle's jordbærkage


Helle's jordbærkage

Denne opskrift har jeg fået af en af mine gode kollegaer og den er bagt mange gange hen over sommeren. 
Bund:
200 gr. Ren rå marcipan
150 gr. Smør
1 æg
175 gr. Sukker
150 gr. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver

Rør marcipan og smør sammen, rør ægget i sammen med sukker. Bland mel og bagepulver og rør det i.
Bages i en foliebakke str. 28*22, bages i alm. Ovn i 25 min. på 180 grader. 
Jeg valgte at bage bunden i 2 runde forme og fik da en tyndere bund og meget sprød men også blød bund. Så det kan man også.
Vær opmærksom på at dejen skal presses ud i formen da den er for blød til at rulle. Brug da dine fingre og modeller dejen på plads. Formene smøres godt inden med smør eller sprays med sprayfedt.
Når bunden er varm, ligges hakket chokolade direkte på den varme bund og pensles rundt.

Fromage:
4 past. Æggeblommer
150 gr. Sukker
4 små tsk. Vaniliesukker
6 blade husblas
1/2 piskefløde

Æggeblommer, sukker pg vanilie piskes godt.
Udblød husblas i vand, vrid vandet af og smelt den ved at hælde lidt kogende vand over. Rør lidt æggemasse i den smeltede husblas og derefter denne del over i resten af æggemassen, vend det hele forsigtigt i den piskede fløde. 

Fordel fromagen over bunden og pynt med jordbær og hak. chokolade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar